Bedst når det gælder - Coach og Trusted Advisor Mads Qwist

NU er det nu!

Situationen kalder på det aller bedste i dig og dine kollegaer.

Hvad enten det er en konkret situation eller en vigtig periode, så står vi fra tid til anden overfor det afgørende i, at vi finder vores mentale overskud, vores ukuelige robusthed, vores mod og vores handlekraft.

Bedst når det gælder er en inspirerende og intens rejse ind i dig selv, hvor du møder dine unikke mentale ressourcer, og du bliver inspireret til, hvordan du kan bruge dem i enhver situation.

Du finder ud af, at dine mentale ressourcer er uudtømmelige, når du først lærer at bruge dem rigtigt. Du vil høre om Learning Mindset og Performance Mindset, og hvordan du bruger dem til optimere alle slags præstationer.


De psykologiske principper bag Bedst når det gælder bliver bl.a. anvendt til at træne politifolk, der skal i krævende aktioner, læger og sygeplejersker på traumestuerne, militærfolk, der skal udsendes, skolelærere under konflikten, virksomhedsejere i turn-around processer, medarbejdere i fusioner og sammenlægninger, teenagere, der skal til eksamen og mange flere.

Foredraget skræddersyes til jeres situation og ønsker, så det passer præcis ind i den kontekst, I står overfor. Hvad enten det er at styrke den generelle robusthed i hverdagen eller det at ruste medarbejderne til noget konkret.

Det er ikke situationens alvor eller uoverskuelige omfang, der afgør, hvad du føler og gør. Det er, hvor godt du kender dig selv og dine mentale ressourcer, og hvordan du bruger dig selv bedst, når det gælder.

Tag med på en inspirerende og intens rejse ind i dig selv, hvor du møder dine unikke mentale ressourcer.

Om Mads Qwist

Mads’ force er hans evne til at tale i øjenhøjde til de specifikke ledere, ledergrupper eller teams, han er sammen med. Uanset om det er ledere i Danske Bank eller Politiet, akademikere i kommunen eller en gruppe håndværkere, formår han at tale direkte til og med de involverede.

Lederne og medarbejderne møder trofast ind hver dag. Lad os sammen sikre, at I får det absolut bedste ud af dem. Det er sund fornuft og en rigtig god forretning.

Læs mere om Mads Qwist